Klubnyt

Klubnyt

Bane 5 er ryddet og spilbar
BANE 5 ER RYDDET OG ..
Stærk indsats med snerydning
STÆRK INDSATS MED SN..
Så rykker vi på Fortevej
SÅ RYKKER VI PÅ FORT..
Viggo Holm vandt SØLV og BRONZE ved VM
VIGGO HOLM VANDT SØL..
VM på Mallorca - Anni og Viggo fanebærere
VM PÅ MALLORCA - ANN..
Viggo Holm vandt GULD ved “ITF Masters 1000”
VIGGO HOLM VANDT GUL..
Hjælp DTF med at finde “Årets ildsjæl” i tennis

Hjælp DTF med at finde “Årets ildsjæl” i tennis

Hver eneste dag året rundt er der personer, der på hver deres måde gør en kæmpe forskel i de danske tennisklubber.

Dansk Tennis Forbund vil gerne hædre og anerkende en af disse ildsjæle, der har vist et engagement ud over det sædvanlige, og som har gjort en mærkbar forskel for sin klub og tennissporten lokalt, regionalt eller på landsplan.

Vinderen får prisen som "Årets ildsjæl", og prisen vil blive overrakt til Dansk Tennis Forbunds 100 års jubilæumsfest 4. april i Hillerød.

Ildsjælene i dansk tennis indtager mange roller, så som træner, turneringsarrangør, bestyrelsesmedlem, banemand eller noget helt femte. Derfor er det ikke til at sige, hvilken funktion Årets ildsjæl i dansk tennis udfylder. Men det vægter højt, hvis:
1) ildsjælens engagement kommer mange tennisspillere til gode
2) ildsjælen med succes har søsat initiativer, der kan tjene som inspiration for andre klubber
3) ildsjælen har været med til at tiltrække og/eller fastholde medlemmer i tennissporten
4) ildsjælens engagement rammer grupper, der traditionelt er underrepræsenterede i tennissporten
5) ildsjælens virke er med til at sætte tennissporten i det bedst mulige lys.

Alle har mulighed for at indstille en kandidat. Det er et krav, at kandidaten er medlem af en klub under Dansk Tennis Forbund.

Deadline for at indstille en ildsjæl er 5. marts 2020.

Erik Segel

LINK til DTFs hjemmeside  LINK til at indstille “Årets ildsjæl”  
Hjælp DTF med at finde “Årets ildsjæl” i tennis - RTK
Sponsorer