RTKs 60+veteranhold vinder JM 2019
RTKS 60+VETERANHOLD ..
Juniorafslutning torsdag 19. september 2019
JUNIORAFSLUTNING TOR..
Davis Cup 13.+14. sept. 2019 - “frivillig hjælper”
DAVIS CUP 13.+14. SE..
Davis Cup 13.+14. september 2019 i Skovbakken
DAVIS CUP 13.+14. SE..
Dame/herresingle klubturnering søndag 1/9
DAME/HERRESINGLE KLU..
RTKs 2. Division Herrer og Liga 2 damer rykker op
RTKS 2. DIVISION HER..
Agi Szocska - nomineret til “Årets Ildsjæl“

Agi Szocska - nomineret til “Årets Ildsjæl“

Hver evigt eneste dag er der mennesker, der gør en stor forskel ude i klubberne. Vi kender alle en, der arbejder hårdt for fællesskabet og med tanke for alles bedste.

De personer vil DTF gerne hylde med vores årlige pris "Årets Ildsjæl", og nu er det blevet tid til her i uge 14 at møde den anden af de i alt tre nominerede til dette års udgave. Vinderen kåres torsdag.

Nomineret: Agi Szocska, Stjernen TK.

Agi Szocska har været initiativtager til konceptet "Fynsk Kvindetennis", der har haft til ambition at appellere til kvindelige tennisspillere på alle niveauer.

Konceptet startede 2017 og er i gang med sin 3. sæson med stor succes. Agi Szocska har været den nytænkende og innovative tovholder i samarbejde med en håndfuld af de bedste lokale kvindelige tennistrænere i form af Birgit Brinck Lund, Sandie Sørensen og Trine Bassett, der alle har bidraget meget til sucessen.

Kvinder udgør kun 1/3 af medlemmerne herhjemme, og helt konkret har "Fynsk Kvinde Tennis" resulteret i, at man har kunnet rekruttere, fastholde og udvikle kvindelige tennisspillere, hvoraf flere af dem er blevet til turneringsspillere til FM, DTF Cup og til FTU/DTF-holdturneringer.

På Fyn har der pt. deltaget 150 unikke voksne tenniskvinder i Fynsk Kvindetennis' arrangementer ud af de knapt 1000 registrerede kvindelige tennismedlemmer på Fyn. Spillere fra 30 ud af 33 FTU-klubber har deltaget - også spillere fra 7 DGI-klubber har været med.

Agi Szocska har fra begyndelsen været med til at sikre kvaliteten og samarbejdet. Agi har sørget for et stærkt samarbejde med DTF, FTU samt sponsoreren Head. Der er blevet fundet indendørsbaner til formålet, mens man også har sørget for, at der er en kvindetennisansvarlig i hver klub. Derudover har der været løbende kommunikation via mails og Facebook, hvor spillerne har kunnet kommunikere. Samtidigt har prisen for deltagelse været bæredygtig og motiverende.

Om prisen:
Vinderen får prisen som "Årets ildsjæl". Med prisen og æren følger desuden to billetter til Roland Garros.
Prisen blev første gang uddelt i 2019, hvor Mette Rytsel fra Virum-Sorgenfri TK blev vinderen.

Erik Segel

LINK til DTFs hjemmeside  
Agi Szocska - nomineret til “Årets Ildsjæl“ - RTK
Sponsorer