Klubnyt

Klubnyt

Så blev RTK forårsklar
SÅ BLEV RTK FORÅRSKLAR
Premiere: Første nyhedsbrev fra bestyrelsen
PREMIERE: FØRSTE NYH..
Er din mail korrekt?
ER DIN MAIL KORREKT?
Ny mailadresse?
NY MAILADRESSE?
Seniortennis - også i sommerferien
SENIORTENNIS - OGSÅ ..
RTK-arbejdsdag mandag 15. april
RTK-ARBEJDSDAG MANDA..
Frits fra Ribe er “Årets Ildsjæl 2020”

Frits fra Ribe er “Årets Ildsjæl 2020”

Uge 14 har DTF præsenteret 3 fornemme nominerede til "Årets Ildsjæl", der hver især har bidraget stort til tennissporten.

Det blev Frits Rasmussen fra Ribe Tennis Klub, som torsdag 2. april kan kalde sig "Årets Ildsjæl 2020". Pga. Covid-19 blev Frits præsenteret for nyheden om kåringen over telefonen.

Siden begyndelsen af 1980'erne har Frits været synonym med Ribe TK. Som bestyrelsesmedlem, kasserer, idémand og træningsansvarlig har han været en uundværlig ildsjæl i klubben.

"Frits er indbegrebet af en ildsjæl. Hans store, utrættelige arbejde i Ribe TK gennem en menneskealder er et vidnesbyrd om frivillighedens ånd, og det er med stor glæde, at vi kan kalde ham Årets Ildsjæl 2020", siger DTFs formand, Henrik Thorsøe Pedersen.

Engagementet er kun blevet større med alderen, og Frits har været med til at sætte skub i klubbens juniorer. For få år siden havde klubben kun ganske få juniorer; men over de seneste år er den udvikling blomstret op med 30-40 spillere i alle aldersklasser, og det skyldes Frits' indsats. Han står for træning, trænerrekrutterring, uddannelse og oprettelse af et juniorudvalg.

"Arbejdet med de helt unge har været meget spændende og udfordrende. Det er første gang, at jeg har med de helt små juniorer at gøre. Vi har en rimelig stor engageret trænerstab i klubben, der har været med til at stå for det. At arbejde med de unge har været rigtig sjovt og bidraget til en større forståelse, når jeg selv står som instruktør på DTF-trænerkurser", forklarer Frits Rasmussen.

Frits blev indstillet til prisen af sine klubkollegaer Kåre Welinder og Malene Kjær Vestager, der på første hånd har kunnet se hans store indsats.

Ribe TKs formand Kåre Welinder fortæller om Frits Rasmussen:
- Vi er selvfølgelig glædeligt overraskede i Ribe TK; men på den anden side tænker vi også - jamen hvem andre end Frits skulle have den pris med det utrættelige arbejde, han udfører. Ikke kun hos os i Ribe, men for hele tennisDanmark, så vi synes det er så fortjent, som noget kan være.
- Jeg er imponeret over, at Frits' engagement efter så mange år bliver ved med at være så stort og så smittende. De seneste år er det om muligt blevet endnu større i takt med, at vi har fået markant flere yngre medlemmer i Ribe TK, og vi er i Ribe TK både glade og stolte over, at Frits nu har fået et af de største skulderklap, man vel kan få indenfor dansk tennis, lyder det fra formanden.

Om prisen:
Vinderen får prisen som "Årets ildsjæl". Med prisen og æren følger desuden to billetter til Roland Garros 2020.
Prisen blev første gang uddelt i 2019, hvor Mette Rytsel fra Virum-Sorgenfri TK blev vinderen.

Erik Segel

LINK til DTFs hjemmeside  
Frits fra Ribe er “Årets Ildsjæl 2020” - RTK
Sponsorer