LUKKET: træning voksne beg. let øvede
LUKKET: TRÆNING VOKS..
Velkommen til tennissæsonen 2020
VELKOMMEN TIL TENNIS..
Åbning af grusbanerne lørdag 25. april
ÅBNING AF GRUSBANERN..
Fortevej åbner tirsdag 21. april kl. 07.30
FORTEVEJ ÅBNER TIRSD..
Tennissporten frem med > 2000 medlemmer
TENNISSPORTEN FREM M..
BREAKING NEWS: Udendørs baner kan åbnes
BREAKING NEWS: UDEND..
Holger Rune: “Årets Juniortennisspiller“

Holger Rune: “Årets Juniortennisspiller“

2019 var året, hvor rigtig mange fik øjnene op for stortalentet Holger Rune fra HIK - mest iøjnefaldende var sejren ved juniorudgaven af grand slam-turneringen Roland Garros. Men i løbet af året vandt Holger yderligere to titler på ITF's juniortour i hhv. Italien og Frankrig.

Holgers resultater 2019 kvalificerede ham til ITF Junior Tour Finals for årets 8 bedste juniorer som den næstyngste - Holger gik hele vejen i kinesiske Chengdu og blev nr. 1 på juniorverdensranglisten.

10. april blev Holger af DTF kåret til "Årets Juniortennisspiller 2019".

Formand for DTF, Henrik Thorsøe Pedersen udtaler:
"Yderst fortjent, at Holger kan kalde sig "Årets Juniortennisspiller". Holger er et funklende talent, som vi alle glæder os til at følge. Jeg har flere gange oplevet Holger live, hvor ikke kun hans spillemæssige niveau, men også hans mentale styrke imponerede".

I 2019 fik Holger debut på ATP Challenger-touren, niveauet lige under de store ATP-turneringer. Holger vandt sin debutkamp i Blois - blev hermed den sjetteyngste til at vinde på det niveau i dette århundrede.

"2019 var et fantastisk år, hvor jeg blev nr. 1 hos juniorerne. Højdepunktet var, da jeg vandt French Open som junior", siger Holger.

Holger brillerede også ved at blive den yngste mandlige danmarksmester i tennis - ved indendørs-DM marts 2019.

FOTO: Holger Rune, DTF.

Erik Segel

LINK til DTFs hjemmeside  LINK til TennisAvisen  
Holger Rune, DTF - Holger Rune: “Årets Juniortennisspiller“ - RTK
Sponsorer