LUKKET: træning voksne beg. let øvede
LUKKET: TRÆNING VOKS..
Velkommen til tennissæsonen 2020
VELKOMMEN TIL TENNIS..
Åbning af grusbanerne lørdag 25. april
ÅBNING AF GRUSBANERN..
Fortevej åbner tirsdag 21. april kl. 07.30
FORTEVEJ ÅBNER TIRSD..
Tennissporten frem med > 2000 medlemmer
TENNISSPORTEN FREM M..
BREAKING NEWS: Udendørs baner kan åbnes
BREAKING NEWS: UDEND..
Tennissporten frem med > 2000 medlemmer

Tennissporten frem med > 2000 medlemmer

15. april blev medlemstallene for 2019 offentliggjort af DIF og DGI - det samlede antal unikke tennismedlemmer i Danmark er vokset fra 72.632 til 74.743 - en stigning på over 2000.

For 3. år i træk oplever tennissporten øget medlemstilslutning - medlemstallet er det højeste siden 2012.

Landsformand for DGI Tennis, Mogens Spangenberg, udtaler:
"Virkelig glædeligt, at tennissporten for 3. år i træk oplever medlemsstigning - skyldes først og fremmest en kolossal indsats i de enkelte klubber. Samtidig er vi på tværs af tennisDanmark blevet bedre til at arbejde sammen om en fælles vision for sporten".

Formand for DTF, Henrik Thorsøe Pedersen, udtaler:
"Tennissporten i Danmark er inde i en rigtig god udvikling. Jeg er også særdeles tilfreds med den samarbejdsaftale, vi har indgået med DGI Tennis. Klubber, unioner, landsdele, DGI Tennis og DTF kan i endnu højere grad trække i samme retning. Derfor forventer jeg yderligere medlemstilstrømning fremover".

Medlemsstigningen er bredt udover hele landet - vækst hos både kvinder og mænd - nu er 37% nu kvinder. Medlemsvæksten fordelt på alder: her viser tennis sig som en sportsgren, der kan nydes gennem hele livet - således fremgang hos børn, ungseniorer, voksne og 60+'ere.

Sammenlignet med øvrige sportsgrene klarer tennis sig rigtig fint - blandt de traditionelle idrætter har kun svømning, gymnastik og rullesport større vækst 2019. Aktiviteterne fitness, idræt for seniorer og E-sport går ligeledes frem.

Hele tennisDanmark har nu haft 3 år med samlet medlemsfremgang - tallene for 2019 er således:
DTF fra 58.146 til 60.845 medlemmer, DGI fra 60.048 til 63.226.

Erik Segel

LINK til DTFs hjemmeside  LINK til DGIs hjemmeside  
Tennissporten frem med > 2000 medlemmer - RTK
Sponsorer