Individuelle tennisturneringer 2021
INDIVIDUELLE TENNIST..
Mandag 26. april kl. 8-16
MANDAG 26. APRIL KL...
Åbning af RTK's grusbaner for 4. gang
ÅBNING AF RTK'S GRUS..
Velkommen til tennissæsonen 2021
VELKOMMEN TIL TENNIS..
Højde definerer mig ikke.............
HØJDE DEFINERER MIG ..
Søren Højberg er gået bort
SØREN HØJBERG ER GÅE..
Uge 41: Især French Open 2020

Uge 41: Især French Open 2020

De første 9 dage af dette års Roland Garros har været med masser af regn og blæst - mange afbrydelser.

19-årige Iga Swiatek har i de første 4 runder af kvindernes French Open vundet overbevisende i 2 sæt - slog sidst hun sensationelt 1. seedede Simona Halep. Swiateks modstander i kvartfinalen er 26-årige nr. 159 Martina Trevisan (ITA).

Tirsdag er der kvartfinaler hos herrerne - de skydes i gang med en kamp mellem Diego Schwartzman mod Dominic Thiem.

Hos herrerne er de 8 kvartfinalister "de forventede spillere" - måske med undtagelse af den unge italiener, Jannik Sinner, som kun har afgivet 1 sæt på sin vej til kvartfinalen. Imponerende i sig selv; men kigger man på Sinners vej til kvartfinalen, er det endnu mere imponerende - har besejret 11. seedede David Goffin og 6. seedede Alexander Zverev. Sinner får noget at se til, når han tirsdag møder den 12-dobbelte French Open vinder, "gruskongen" Rafael Nadal. Nadal har set frygtindgydende ud i sine første 4 kampe - har kun afgivet 23 partier. Og det er også svært at se, hvordan Sinner skal kunne stoppe Nadal.

Onsdag venter ligeledes to kvartfinaler. Her står verdensetteren, Novak Djokovic overfor sin onde ånd fra US Open, Pablo Carreno-Busta. Begge er kommet forholdsvist nemt igennem deres indledende runder. Djokovic har kun afgivet 25 partier - Carreno-Busta kun 1 sæt. Den sidste kvartfinale står mellem to "Next Gen" spillere, Andrey Rublev og Stefanos Tsitsipas.

FOTO: Rafael Nadal, Wikipedia.

Erik Segel

LINK 1 til TennisAvisen  LINK 2 til TennisAvisen  LINK 3 til TennisAvisen  Link til DR.dk  
Rafael Nadal, Wikipedia - Uge 41: Især French Open 2020 - RTK
Sponsorer