Klubnyt

Klubnyt

Stærk indsats med snerydning
STÆRK INDSATS MED SN..
Så rykker vi på Fortevej
SÅ RYKKER VI PÅ FORT..
Viggo Holm vandt SØLV og BRONZE ved VM
VIGGO HOLM VANDT SØL..
VM på Mallorca - Anni og Viggo fanebærere
VM PÅ MALLORCA - ANN..
Viggo Holm vandt GULD ved “ITF Masters 1000”
VIGGO HOLM VANDT GUL..
Veteran-DM: GULD til Olga x 2, Katrine og Mette
VETERAN-DM: GULD TIL..
Stegt flæsk, ædel kappestrid og elefanter

Stegt flæsk, ædel kappestrid og elefanter

Det blev en både hyggelig og munter herreaften, der udfoldede sig i går.

Den startede med ædel kappestrid på grus, der kulminerede i finalen, hvor Stefan Fruergaard og Kurt Dengsøe Petersen blev slået i en tæt kamp af Anders Lange og Jan Jakobsen.

Efterfølgende var alle herrerne sammen i den gastronomiske finale, da de sad bænket omkring bordene dækket med stegt flæsk og dejligt tyk persillesovs, der aldrig slap sit faste greb om både kartofler og rødbedeterninger. Den klassiske herreret, der får hjerterne i selv de mest forhærdede, maskuline tidselgemytter til at smelte, blev sekunderet af køligt fadøl og veltempereret snaps.

Men ikke nok med det. Undervejs forlenede Anders Lange også sammenkomsten med både RTK-skønsang og opbyggelig viden om, hvor ømtålelig en sag det kan være, hvis en elefant giver én fingeren, og hvor prekær en situation, der kan opstå, hvis slagteren spørger, om man ønsker den bestilte spegepølse skiveskåret.

Summa summarum: En på alle måder udbytterig aften.

Se fotos i scrapbogen.

LINK til RTKs SCRAPBOG  
Stegt flæsk, ædel kappestrid og elefanter - RTK
Sponsorer