Dame/herredouble klubturnering 25. august
DAME/HERREDOUBLE KLU..
Lørdag 24/8: 3 spændende RTK-holdkampe
LØRDAG 24/8: 3 SPÆND..
RTKs 40+ og 50+ veteraner kan 21/8 vinde JM
RTKS 40+ OG 50+ VETE..
Voksenintro 19. august på FORTEVEJ
VOKSENINTRO 19. AUGU..
Mixdouble klubturnering 18. august
MIXDOUBLE KLUBTURNER..
RTKs 60+veteranhold kan 17/8 vinde JM 2019
RTKS 60+VETERANHOLD ..
Stegt flæsk, ædel kappestrid og elefanter

Stegt flæsk, ædel kappestrid og elefanter

Det blev en både hyggelig og munter herreaften, der udfoldede sig i går.

Den startede med ædel kappestrid på grus, der kulminerede i finalen, hvor Stefan Fruergaard og Kurt Dengsøe Petersen blev slået i en tæt kamp af Anders Lange og Jan Jakobsen.

Efterfølgende var alle herrerne sammen i den gastronomiske finale, da de sad bænket omkring bordene dækket med stegt flæsk og dejligt tyk persillesovs, der aldrig slap sit faste greb om både kartofler og rødbedeterninger. Den klassiske herreret, der får hjerterne i selv de mest forhærdede, maskuline tidselgemytter til at smelte, blev sekunderet af køligt fadøl og veltempereret snaps.

Men ikke nok med det. Undervejs forlenede Anders Lange også sammenkomsten med både RTK-skønsang og opbyggelig viden om, hvor ømtålelig en sag det kan være, hvis en elefant giver én fingeren, og hvor prekær en situation, der kan opstå, hvis slagteren spørger, om man ønsker den bestilte spegepølse skiveskåret.

Summa summarum: En på alle måder udbytterig aften.

Se fotos i scrapbogen.

LINK til RTKs SCRAPBOG  
Stegt flæsk, ædel kappestrid og elefanter - RTK
Sponsorer