Træning voksne begyndere/let øvede - efterår
TRÆNING VOKSNE BEGYN..
Jørn Kurt Andersen er død
JØRN KURT ANDERSEN E..
Fotos fra Quiet please lørdag 8. juli 2023
FOTOS FRA "QUIET PLE..
19+20/8: KB vandt 2 GULD ved hold-DM UDE 2023
19+20/8: KB VANDT 2 ..
Klubnyt og Forum
KLUBNYT OG FORUM
Stegt flæsk, ædel kappestrid og elefanter
STEGT FLÆSK, ÆDEL KA..
Standerhejsning med jetjagere og takkeskilt

Standerhejsning med jetjagere og takkeskilt

Så blev grussæsonen 2024 skudt i gang med standerhejsning i fortrinsvis høj sol, højt humør og med stort fremmøde.

Eller det vil sige næsten skudt i gang, for nattefrosten spændte atter ben for brugen af de røde baner, men det var alle lykkeligt uvidende om lørdag formiddag. Her forkælede duften af de traditionelle fiskefileter og -frikadeller sanserne, mens formanden veloplagt besteg talerstolen med falmet klubmesterskabstrøje og sejldug med problematiske mål i forhold til at kunne fungere som regnly på sandbarnerne. 

Mange blev takket for deres værdifulde indsatser for RTK, og taksigelserne blev i år understøttet af et flittigt løftet takke-skilt.

Selvom et par cirklende jetjagere gav formandens stemmepragt kamp til stregen, rystede det ham ikke mere, end at han - takket være inspiration fra den tidligere formand - fik skruet op for lattervolumenen med håndholdt genfortælling af et par af Morten Ingemanns friske striber.

Efter talen kom fadølsanlægget på arbejde, mens køen til fiskedunserne voksede og RTK' ernes snakketøj blev smurt.

Alt var med andre ord, som det skal være til en ægte RTK-standerhejsning.

Se flere fotos fra standerhejsningen via kopiering af linket her til RTK-scrapbogen:

LINK til RTKs Scrapbog  
Standerhejsning med jetjagere og takkeskilt - RTK
Sponsorer